Baggrund og historien

Schipperke er en Belgisk race, den har næppe ændret sig væsentlig i løbet af de sidste hundrede år. Ch. F. Crousse i Brussel, en af de vigtigste Schipperke-opdrættere omkring år 1890 giver følgende beskrivelse af racen: Disse hunde er trofaste, bestandig opmærksom, pålidelige vogter og elskværdige i omgangen med kvinder og børn. 

Den har også en udpræget forkærlighed for heste og opsøger ofte disses selskab. Disse hunde er først fuldt udviklede i løbet af deres tredje leveår; 

Tæverne er gennemsnitlig mindre og finere bygget end hanhundene: Skulderhøjden ligger mellem 25 og 33 cm; Yderpelsen er lidt lang og grov og danner en krave om halsen.

Efter den internationale FCI-standard er ren sort den eneste tilladte farve, mens andre farver også er accepteret i enkelte andre lande.

Schipperken har en oprullet hale, det er i dag forbudt at kupere halerne, men før i tiden skulle de være haleløse,hvorfor haleløsheden med tiden blev et vigtigt kendetegn hos Schipperken, ja derom findes der to ganske vist ubekræftede legender.

Den ene fortæller, at to skomager fra Crispijn-lavet regelmæssig deltog med deres hunde i søndagsskuerne for Schipperkeer, det vender vi senere tilbage til. Begge hunde bar i starten ganske enkle kobberbeslåede halsbånd. En søndag viste den ene skomagers hund sig med et smukt prydet halsbånd, hvorefter den anden skomager forsynede sin hund med et endnu smukkere og kunstfærdigere halsbånd. Dette fik den første til at udstyre sin hund med et sølvbeslået halsbånd. Dette hidsede den anden sig frygteligt op over, men han manglede midler til også at udstyre sin hund med et lignende kostbart halsbånd. I sin vrede indfangede han sin konkurrents hund og skar halen af den. Sådan dukkede ejeren af den kuperede hund op igen næste søndag på Grote plaats i Brussel. Den haleløse Schipperke tiltalte i almindelighed, og således skulle opdrætterne være gået over til at dreje halen af hvalpene.

En anden verision over den haleløse Schipperkes fødsel lyder noget anderledes, ifølge den skal en skomager i 1690 i den grad have ærgret sig over nabohundens stadige tyveri, at han indfangede den og skar halen af den. Schipperke-vennerne fandt den så forandret hund meget smukkere end hunden med den lange hale og skar halen af deres hunde. Hvorvidt man skal tro disse historier, må stå hen. Et gran af sand er der dog i det: halekuperingen var i vid udstrækning en modesag.